Indholdsfortegnelse:
- Fakta om mælketistel som en alternativ kræftbehandling
- Hvad er mælketistel?
- Hvordan bliver mælketistel taget eller givet?
- Hvad er resultaterne af laboratorie- og dyreforsøg med mælketistel?
- Er der blevet udført mælketistelundersøgelser hos mennesker?
- Hvad er bivirkningerne og risiciene ved mælketistel?
- Er mælketistel godkendt af FDA til brug som kræftbehandling?
Fakta om mælketistel som en alternativ kræftbehandling
- Mælketistel er en plante, hvis frugt og frø bruges til lidelser i lever og galdekanal.
- Mælketistel tages normalt i kapsler eller tabletter.
- Undersøgelser af mælketistel er blevet udført i akut lymfoblastisk leukæmi, prostatacancer, brystkræft og hoved- og halskræft.
- Bivirkninger ved brug af mælketistel eller silymarin er milde.
- US Food and Drug Administration har ikke godkendt brugen af mælketistel som behandling mod kræft eller anden medicinsk tilstand.
- Melketistel fås i USA som et kosttilskud.
Hvad er mælketistel?
Mælketistel er en plante, hvis frugt og frø er blevet brugt i mere end 2.000 år som en behandling af lever- og galdekanalforstyrrelser. Mælketistel vokser i Europa, men kan også findes i USA og Sydamerika.
Silymarin, der findes i mælketistelfrø, er en blanding, der indeholder forbindelser, såsom silybin, isosilybin, silychristin og isosilychristin, silydianin og taxifolin. De fleste undersøgelser er blevet udført i silymarin eller silybin i stedet for hele planten.
Det botaniske navn for mælketistel er Silybum marianum. Mælketistel kaldes også hellig tistel, marian tistel, Mary tistel, St. Mary tistel, Our Lady's tistel, vild artiskok, Mariendistel (tysk) og Chardon-Marie (fransk).
Hvordan bliver mælketistel taget eller givet?
Mælketistel indtages normalt gennem munden i kapsler eller tabletter. I Europa gives silybin ved intravenøs infusion som den eneste behandling mod Amanita phalloides, et svampetoksin, der forårsager død.
Hvad er resultaterne af laboratorie- og dyreforsøg med mælketistel?
I laboratorieundersøgelser bruges tumorceller til at teste et stof for at finde ud af, om det sandsynligvis har anticancervirkninger. I dyreforsøg udføres test for at se, om et medikament, en procedure eller en behandling er sikker og effektiv hos dyr. Laboratorie- og dyreforsøg udføres, før et stof testes hos mennesker.
Laboratorie- og dyreforsøg har testet virkningerne af mælketistel i laboratorieeksperimenter. Silymarin, det aktive stof, der findes i mælketistelfrø, og silybin A og B, de vigtigste komponenter i silymarin, er blevet undersøgt i laboratorieforskning.
Er der blevet udført mælketistelundersøgelser hos mennesker?
Flere små undersøgelser har set på, om mælketistel kan bruges til at mindske bivirkningerne af kræftbehandling.
Et randomiseret klinisk forsøg hos børn med akut lymfoblastisk leukæmi fandt, at silymarin mindskede bivirkningerne af kemoterapi på leveren uden at skade kræftbehandlingen. Et randomiseret klinisk forsøg på mænd med prostatacancer, der havde opereret for at fjerne deres prostata, fandt, at det at tage silymarin og selen forbedrede livskvaliteten, sænkede kolesterolet og øgede mængden af selen i blodet.
Et randomiseret klinisk forsøg med 30 patienter med hoved- og halskræft, der havde strålebehandling, fandt, at de, der tog silymarin i 6 uger, havde lavere satser for strålingsrelateret mucositis sammenlignet med dem, der ikke gjorde det.
En ikke-randomiseret observationsundersøgelse hos kvinder med brystkræft, der havde kirurgi og strålebehandling, fandt, at en silymarin-baseret creme hjalp med at forhindre patienter i at få hududslæt fra strålebehandling.
En række kliniske forsøg har undersøgt mælketistel i behandlingen af patienter med hepatitis, skrumplever, svampeforgiftning eller galdekanalsforstyrrelser. Disse forsøg har anvendt en lang række doser med blandede resultater. I et forsøg med biologisk terapi for patienter med kronisk hepatitis havde patienter, der tog silymarin, mindre symptomer og en bedre livskvalitet sammenlignet med patienter, der ikke tog silymarin.
Silymarin har vist sig at hjælpe med jernchelateringsterapi, der fjerner ekstra jern i blodet fra patienter, der har haft mange blodoverførsler.
Hvad er bivirkningerne og risiciene ved mælketistel?
Der er rapporteret meget få bivirkninger ved brug af mælketistel eller silymarin. Flere store studier på patienter med leversygdomme har fundet, at indtagelse af silymarin sjældent kan have en afføringsmiddel eller forårsage kvalme, halsbrand eller maveforstyrrelser. Ved høje doser er der set milde allergiske reaktioner.
Er mælketistel godkendt af FDA til brug som kræftbehandling?
US Food and Drug Administration (FDA) har ikke godkendt brugen af mælketistel som behandling mod kræft eller anden medicinsk tilstand. Melketistel fås i USA som et kosttilskud. Kosttilskud er produkter, der skal føjes til kosten. De er ikke medicin og er ikke beregnet til at behandle, forhindre eller helbrede sygdomme.
Virksomheden, der fremstiller kosttilskud, er ansvarlig for at sikre, at de er sikre, og at kravene på etiketten er rigtige og ikke vildleder offentligheden. FDA godkender ikke kosttilskud som sikre eller effektive, før de sælges.
Antineoplastoner: bivirkninger ved denne alternative kræftbehandling
Antineoplaston-behandling tilsigter at forsyne kroppen med stoffer, der er nødvendige for at korrigere unormal celleudvikling. Lær historien om denne alternative kræftbehandling plus læs om bivirkninger.
Diarré og forstoppelse som bivirkninger ved kræftbehandling
GI-komplikationer er almindelige hos kræftpatienter. Komplikationer er medicinske problemer, der opstår under en sygdom eller efter en procedure eller behandling. De kan være forårsaget af sygdommen, proceduren eller behandlingen eller kan have andre årsager. Problemer kan omfatte forstoppelse, fækal påvirkning, tarmobstruktion, diarré eller strålingsinitis.
6 Fakta om laetril (amygdalin) som alternativ kræftbehandling
Laetrile er et andet navn på amygdalin. Amygdalin findes i groberne af mange frugter, rå nødder og planter. Laetrile gives via munden som en pille eller ved intravenøs injektion. Laetrile har vist ringe anticancereffekt i kliniske studier og er ikke godkendt af US Food and Drug Administration (FDA).