Sund aldringstips til succesfuld ældresundhed

Sund aldringstips til succesfuld ældresundhed
Sund aldringstips til succesfuld ældresundhed

Hvordan jeg har opnået vægttab, øget muskelmasse og en sundere livsstil. Tips og inspiration

Hvordan jeg har opnået vægttab, øget muskelmasse og en sundere livsstil. Tips og inspiration

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Sund livsstilsændring for seniorer

Diæt og motion er hjørnestenene i et sundt liv for seniorer. Deltagelse i regelmæssig træning og overholdelse af en sund kost kan have en mærkbar indflydelse på generelt velvære.

Tilstande som osteoporose, gigt, hjertesygdom, højt blodtryk (hypertension), diabetes, højt kolesteroltal, demens, depression og nogle kræftformer kan forhindres eller lettere behandles hos seniorer med god diæt, motion og andre livsstilsændringer.

Vigtige ændringer i livsstil bortset fra diæt og motion for at fremme ældre sundhed inkluderer:

  • Moderat alkoholbrug, ikke mere end en drink om dagen
  • Rygestop
  • Solbeskyttelse og hudfugtighedscreme
  • Rutinemæssig tandpleje med børstning, tandtråd og regelmæssigt tandlæge besøg
  • Regelmæssige læger til primærpleje og gennemgang af medicinliste, bivirkninger og medikamentinteraktioner
  • Inddragelse i beslutninger om sundhedsvæsenet og udvikling af forhåndsdirektiver
  • Undersøgelse af sundhedsvæsenet, forebyggende foranstaltninger og vaccinationer (immunisering)
  • Øjenlæge og fodlæge besøg for personer med diabetes
  • Tilstrækkelig søvn og god søvnhygiejne
  • Sociale aktiviteter og ferier
  • Nogle seniorer klarer sig godt, fordi de stadig nyder arbejde eller frivilligt arbejde

Diæt til seniorer

Fordelene ved en sund diæt til fremme af velvære kan ikke understreges for meget. Hjerte- og lungesygdomme, vaskulær (blodkar) sygdom, diabetes mellitus, højt blodtryk (hypertension), højt kolesteroltal, slagtilfælde, hukommelsesunderskud, osteoporose, forskellige kræftformer, hudsygdomme og synsproblemer vides at være påvirket af type diæt, vi spiser.

De fleste væv i den menneskelige krop består af proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler og vand. En afbalanceret og sund kost bestående af frugt og grønsager, fuldkorn og fiber er vigtig for at tilvejebringe disse vigtige elementer. Vitaminer og mineraltilskud og tilstrækkelig væskeindtagelse betragtes også som kritiske af mange læger. Reducerede diætdele af kød, æg og mejeriprodukter bør overvejes.

Størrelsen på fødevaredelen er også lige så vigtig som kvaliteten af ​​mad. Indtagelse af kalorier fra mad bør groft svarer til kroppens stofskiftebehov. Daglige kalorimål på mellem 1500 og 2000 anbefales generelt hos de fleste voksne. At være opmærksom på den mængde kalorier, der konsumeres dagligt, kan hjælpe med at nå disse mål og forhindre spist over og under.

Det er også vigtigt at undgå mad med tomme kalorier. Dette er fødevarer med høje kalorier og begrænsede næringsværdier. Sodavand, chips, cookies, donuts og alkohol er nogle eksempler på almindeligt forbrugte fødevarer med tomme kalorier.

Andre specifikke diætretningslinjer vedrørende særlige forhold kan anbefales. F.eks. Anbefales almindeligt begrænset kulhydratindtag til personer med diabetes eller lavt saltindtag for mennesker med hjertesygdom.

Træning for seniorer

Regelmæssig fysisk aktivitet og motion er kendt for at kontrollere eller endda forhindre en række sundhedsmæssige tilstande hos ældre. Fordelene ved træning hos ældre påvirker hjertesygdomme, hypertension, højt kolesteroltal, diabetes, osteoporose, muskelsvaghed, visse kræftformer, depression og slagtilfælde.

Mere specifikt vises regelmæssig træning at være fordelagtig i:

  • Opretholdelse af vægt og forbrænding af overskydende kalorier
  • Forbedring af forholdet mellem godt kolesterol og dårligt kolesterol
  • Opbygning af fysisk udholdenhed
  • Optimering af hjertet, lungen, det vaskulære system, knogler og muskler, der leverer ilt og næringsstoffer til væv
  • Reduktion af fald og kvæstelser
  • Forbedring af humør og søvnkvalitet

Tilstrækkelig træning for seniorer kan bestå af mindst 30 minutters træning, hvilket øger hjerterytmen til ca. 75% af den maksimale forudsagte hjerterytme, der udføres 3-5 gange om ugen. En persons maksimale hjerterytme beregnes groft ved at trække alderen fra antallet 220. F.eks. Bør målhøringsfrekvensen for træning for en 65-årig ikke være mere end 132 slag pr. Minut. Når du starter øvelsen, skal du begynde med en lavere målrate, såsom 78 slag pr. Minut, og arbejde dig op i løbet af de første par uger.

Disse mål kan nås ved hjælp af så sikre og basale øvelser som, gå, svømme og bruge træningsmaskiner. Balanceøvelser, fleksibilitetsøvelser og modstandsøvelser (vægtløftning) kan også være nyttige.

Hvis der opstår symptomer på brystsmerter, tæthed i brystet, åndenød, besvimelse eller svimmelhed under eller efter enhver træning, er det vigtigt at stoppe og underrette din behandlende læge omgående.